Flow - meningsfuld selvforglemmelse

En person som er optimalt udfordret, fuldstændig fokuseret og følelsesmæssigt involveret vil ifølge Hans Henrik Knoop kunne yde sit ypperste. Flow er betegnelsen for en tilstand, hvor en person er fuldstændig fordybet i en aktivitet, fordi denne aktivitet beslaglægger personens fulde opmærksomhed med en aktivitet som er optimalt udfordrende i den konkrete situation.

Flow - meningsfuld selvforglemmelse

I Ceramas sundhedsfaglige team påstår vi ikke at vores aktiviteter med sikkerhed vil bringe dine brugere i flow. Vi ser det som en ambition og et idealmål for din daglige praksis med brugerne. Vi har erfaring nok til at vide, at den samme person kan have meget forskellige behov afhængig af det som vi kalder ”dagsformen”.

Samtidig er det dog vores erfaring af mange melder tilbage om netop flowoplevelser i den sanselige og skabende proces med ler.

Når du lykkes med at skabe flowoplevelser for dine brugere, kan belønningen til gengæld være stor. En person som er optimalt udfordret, fuldstændig fokuseret og følelsesmæssigt involveret vil ifølge Hans Henrik Knoop kunne yde sit ypperste.

Det gælder både egen læring/dannelse og bidrag til en evt. gruppe med fx kreativitet.

Anne Kirketerp præsenterer i sin bog ”Craft-psykologi - sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk” seks betingelser som fremmer flow.

  1. Mulighed for at tage selvstændige initiativer og for at styre sig selv, under ansvar over for omgivelserne
  1. Konkrete, energigivende mål
  2. Håndterbare, ubureaukratiske regler
  3. Mulighed for at tilpasse udfordringerne til færdighederne
  4. Tydelig, ikke ydmygende information om, hvor godt man klarer sig
  5. At distraherende faktorer kan fjernes, så det er muligt at koncentrere sig.

 

Hos Cerama kan vi varmt anbefale at læse mere om flow hos Anne Kirketerp og Hans Henrik Knoop. Forslag kan være: 

Anne Kirketerps bog, Craft-psykologi - sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk. 

Hans Henrik Knoops artikel, Om kunsten at finde flow i en verden, der ofte forhindrer det

Tilbage til blog

45-års ekspertise

Få flotte resultater på din keramik med hjælp fra Cerama

Med hjælp fra Cerama kan du kickstarte dit keramik-eventyr. Uanset om du er nybegynder eller har stor erfaring med keramikken, vil du kunne finde beskrivende blogindlæg, der kan hjælpe dig godt på vej, eller bidrage med ny inspiration. Derudover kan du i vores onlineshop finde alt, hvad du skal bruge til både store og små projekter.