Det psykisk belastede perspektiv
Den kreative proces med leret trækker på gamle dyder såsom at acceptere at ting tager tid, at ting har deres egen rytme, eller at mennesker er født til at leve i et adstadigt tempo, og med meget konkrete og nærværende gøremål.
Enhver leder ved, at manglende tid og personaleressourcer kan betyde, at borgeren eller patienten kommer til at sidde passivt tilbage, og at medarbejdere går hjem fra arbejde med dårlig samvittighed over, at man ikke havde mulighed for at tilbyde vigtige og betydningsfulde aktiviteter. Den udfordring kan løses med ler.
Det er ifølge Hans Henrik Knoop et åbent spørgsmål, om vi som samfund overhovedet har mulighed for at vende tilbage til en mere balanceret livsform igen båret af ovenstående gamle dyder, selvom vi måtte ønske det. Ikke mindst den digitale teknologi bidrager ifølge Knoop til radikale ændringer i vor sociale interaktion med hinanden, for så vidt den dels indebærer dybtgående ændringer i vores tids- og rumopfattelse. Den taktile oplevelse med leret kan under overskriften ”sluk for skærmen og tænd for sanserne” være et analogt svar på behovet for oplevelser med ro og nærvær i de konkrete situationer, de konkrete relationer og de konkrete gøremål.
Midt i den voldsomme forandring af noget så abstrakt som samfundet, skal det psykisk belastede sind finde mening og ro i det eksistentielle og i eget levet liv.
Set fra et psykisk belastet perspektiv, kan det være nødvendigt for den sundhedsprofessionelle med et gennemgribende kendskab til arbejdet med psykisk overbelastede individer, før man kaster sig ud i projekter med et materiale og processer som man ikke kender i forvejen(fx leret). Det kan erfaringsmæssigt også være nødvendigt med et større eller mindre relationsskabende forarbejde.
Der er i litteraturen beskrevet nærmest usandsynlig mange aspekter i arbejdet med sindet.
Borgere kan f.eks. have svært ved at begrænse sig selv og skal derfor støttes hertil. Narcissismen er behovs styrende og rimelighedens grænser udviskes. Populært sagt kan man tale om, at hvis man som vejleder støtter med en lillefinger, så æder de hele korpus.
Et andet eksempel kan være, at det kan virke uoverskueligt for borgere med psykiske problemstillinger at skulle have fokus på mere end én ting af gangen. Diagnoser og symptomer såsom paranoid skizofreni, bipolar, selvmordstruede adfærd, stærkt selvskadende, dyssociale personlighedsforstyrrelse m.fl. kan skabe vanskelige vilkår for sociale, mentale og fysiske udfoldelser samt sindsro.
Kreative aktiviteter kan bruges som metode, til at finde psykiske fristeder. Fristeder hvor borgeren oplever fordybelses tilstande og hvor tid og sted forsvinder, et fristed fra de daglige psykiske kvaler. Et fokus på sindet/psyken kan være altoverskyggende og betyde at fysikken bliver ladt i stikken.
Dette kan være en nødvendighed, også selvom de samme borgere kan have behov for motorisk og taktil træning/stimulering.
Det er vores forventning at borgere på tværs af målgrupper kan opleve øget trivsel gennem en lokaltilpasset leraktivitet, i feltet mellem træning og terapi. Øget trivsel som en positiv oplevelse af livet og en grundlæggende følelse af at få det bedre. Den sanselige oplevelse med leret kan afspænde nervesystemet og skabe nærvær ved at fortælle vores parasympatiske nervesystem, at der er ro og ingen fare.
Et aktivitetskit som ”Mening, ro og nærvær” skal når det lykkes, tilbyde klare mål og regler gennem en god og enkel instruktion og mulighed for hurtig succes, uanset brugernes tekniske og kunstneriske forudsætninger og ambitioner.
Om forfatterne
Nicolai Østergaard Jensen er socialpædagog og keramiker hos Centerterapien, Psykiatrien Syd - Region Sjælland.
Dan Boding-Jensen er tidligere forretningsudviklingschef hos Cerama.