Sådan programmerer du din ovn
Programmering af en glas- eller keramikovn kan nogle gange drille. Cerama har udviklet 3 korte film, som kan hjælpe dig til at få en større forståelse og et større udbytte af din ovn.
Introfilm til programmering
Introfilm til Cerama automatik Cerama G20-06
Introfilm til Cerama automatik G20-20
Brugsanvisning
Du finder en kort quickguide ”Kom hurtigt i gang” på side 3 i vores almindelige brugsanvisning. Du finder også en nem og enkel programskabelon på den sidste side. Den kan du bruge når du skal planlægge din brænding og når du skal holde styr på selve programmeringen. Du er selvfølgelig velkommen til at dele filmene med dine kollegaer, venner og bekendte. Vi håber at vi kan hjælpe mange. Hos Cerama er det vores erfaring, at hvis du er dus med din automatik kan du:
- Komme godt i gang med din første brænding
- Udnytte flere muligheder med ovnen
- Undgå fejlbrændinger
- Huske og gentage dine favoritprogrammer
For Cerama er det vigtigt at vores automatikker er nemme at betjene. Men skulle der alligevel være noget som driller, er du meget velkommen til at kontakte os.