Kom godt i gang med at støbe

Der er mange gode grunde til at vælge at støbe dine ting. Det er helt oplagt når du forventer at lave mange eksemplarer med nøjagtig samme form og størrelse. Du kan selv lave dine støbeforme eller købe dem klar til brug.

6-trins vejledning

  1. Klargøring af formen
    Formen renses for lerrester og støv med en blød børste eller luft. Sæt formdelene sammen med kraftige elastikker eller spændebånd.
  2. Fyldning af formen
    - Den oprørte støbeler hældes langsomt i formen.
    - Hæld fra toppen og fyld formen fuldstændig op.
    - Gipsformen vil suge vand fra den oprørte støbeler.
    - Smalle steder i formen kan eventuelt fugtes inden påfyldning af støbeler for lettere passage.
    - Fyld efter med støbeler efter lidt tid.
  3. Kontrol af tykkelsen
    I formens åbning kan man følge tilblivelsen af afstøbningen og med en nylonkniv kan tykkelsen kontrolleres.
  4. Tømning af formen
    - Når den ønskede tykkelse af afstøbningen er opnået, hældes den overflødige oprørte støbeler ud af formen og tilbage i spanden.
    - Formen placeres på et par trælister over et opsamlingskar med åbningen nedad.
    - Lad formen stå lidt. Der kan forsigtigt åbnes for formen når leret begynder at blive læderhårdt.
  5. Åbning af formen
    - Skil formdelene forsigtigt.
    - Ryk aldrig formdelene frem og tilbage for at få dem til at skilles og brug aldrig værktøj til at skille med, formen kan tage skade af dette.
    - Hvis formdelene ikke “slipper”, så lad støbeleret tørre lidt længere.
  6. Når afstøbningen er læderhård kan slutarbejdet foretages.
    - Med en skarp kniv og finishsvampe fjernes støbelersrester.
    - Afstøbningen kan til slut pudses med en svamp.

Støbelersrester kan anvendes i en ny portion støbeler. Vi anbefaler max. 10% rester!

Hvis du skal lave dine egne støbeforme skal du huske at tage højde for svind. Svind kan variere en del mellem de forskellige typer af støbeler. Du kan også opleve variation i svind for den enkelte støbeler afhængig af ved hvilken temperatur du brænder dine ting. Endelig kan du opleve at svindet varierer, hvis du bruger støbelerspulver og tilsætter andet end vand.

Tips og tricks

Støbefilmen fra Hjorths Keramik kan give dig en fornemmelse af arbejdsgangene, når man bruger en eksisterende støbeform.

Formlen til svindberegning

Formlen til svindberegning er dog altid den samme og den får du her sammen med et beregningseksempel:

Mål efter brænding x 100 : 100 - svind%
Her følger et eksempel med en støbeler med et svind på 13%.
Du ønsker en færdig højde på 24 cm.
24 x 100 : 100-13 = 27,59

Indvendige mål i støbeformen skal derfor være 27,59 cm, hvis den færdige højde skal være 24 cm.

 
Cerama kan hjælpe dig med alt det du skal bruge til at støbe. Ønsker du at starte fra bunden har vi alle råvarerne. Vil du hurtigt og nemt i gang har vi et stort udvalg af støbeforme og færdigoprørt støbeler.

Ekstra rådgivning

Du finder en god vejledning til fremstilling af støbeforme i Claus Domine Hansens bog ”Håndbog i studiekeramik”. Du er også velkommen til at ringe til Pia eller Lone hos Cerama som gerne vil hjælpe dig. De har erfaringen og de kan sikre at du kommer godt fra start.

Claus Domine Hansens bog ”Håndbog i Studiekeramik” finder du her.

Vil du have mere inspiration?

Ved at klikke 'Acceptér Alle' så giver til tiladelse til at vi må indsamle information om dig til forskellige formål, hvilket inkluderer: Funktionalitet, Statestik og Marketing