Sådan arbejder du med dekorationsvoks

Leder du efter en nem måde at dekorere din keramik på, som samtidig har praktiske egenskaber?

Dekorationsvoks kan både bruges til at skabe flotte designs, men det kan også være et praktisk redskab til at sørge for, at glasuren ikke får emnet til at sætte sig fast på ovnpladen. Her kan du læse mere om, hvad dekorationsvoks er, samt hvordan du bruger det.

Hvad er dekorationsvoks?

Dekorationsvoks er en voks, som kan pensles på keramik de steder, hvor du ikke ønsker dig glasur. Når man glaserer sin keramik, vil glasuren ikke sætte sig på de områder, hvor voksen er malet på. Man har derfor mulighed for at skabe dekorative og personlige designs med dekorationsvoksen. 

Men det er ikke kun til at designe, at dekorationsvoksen er brugbar. Man kan nemlig også beskytte keramikkens bund med voksen. Bunden må ikke få glasur på sig, når keramikken brændes. Kommer der glasur på bunden vil emnet sætte sig fast på ovnpladen, og keramikken kan være svær at få af. Det kan både ødelægge dine keramik-emner og din ovnplader.

Hvordan bruges dekorationsvoks?

Til at beskytte keramikkens bund og ovnpladen:

  • For at beskytte bunden skal du påføre voksen på hele bunden og et par millimeter op ad kanten - tag dig god tid og vær grundig.
  • Du skal lade voksen tørre fuldstændig inden glaseringen.
  • Når du har glaseret keramikken, skal du tørre bunden af for glasur-rester. 
    Når keramikken brændes, bliver voksen automatisk brændt af. Mangler du en ovnplade, kan du købe runde og firkantede ovnplader hos Cerama.

Det er en rigtig god idé at påføre dekorationsvoks på bunden af din keramik, selvom det tager længere tid. En løbende glasur kan nemlig skade både din keramik og dine ovnplader. Vær opmærksom på at glasur godt kan løbe, der hvor du har penslet voks på. Lær derfor altid din glasur godt at kende.

Til at dekorere din keramik: 

  • Du kan også bruge dekorationsvoks til at skabe personlige designs på din keramik.
  • Det er vigtigt, at du sørger for, at din keramik er tør og fri for støv, inden du påfører voksen.
  • Det kan være en god idé at tegne dit design på et papir eller skitsére dit mønster på keramikken først. Der er nemlig ikke meget plads til fejl, når man først lægger voksen på. Tag dig derfor god tid!
  • Du kan bruge alle slags pensler til at påføre dekorationsvoksen med. Skal du lave finere detaljer, kan det anbefales at bruge en dekorationssprøjte, som er nemmere at håndtere og man også kan skrive med.

Dekorationsvoks giver mulighed for at lave nogle meget personlige designs. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Du kan både lave mønstre, blomster eller lave bogstaver de steder, hvor du ikke ønsker glasur.

Trin for trin

Sådan gør du

  • Voks pensles på, hvor der ikke ønskes glasur
  • Brug evt. dekorationssprøjte til detaljer
  • Sæt emnet til tørre, til voksen er tør
  • Rengør penslen i sæbevand
  • Efter tørring glaseres emnet
  • Tør eventuelle rester af glasur af bunden med en fugtig svamp
  • Brænd dine keramik-emner og se dit færdiglavede produkt

Rådgivning

Husk at du altid er velkommen til at kontakte os for rådgivning på enten mail eller telefon. Vi vil glædeligt have en samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig på vej.

Vil du have mere inspiration?

Ved at klikke 'Acceptér Alle' så giver til tiladelse til at vi må indsamle information om dig til forskellige formål, hvilket inkluderer: Funktionalitet, Statestik og Marketing