Keramik med et ekstra lag

Hos Cerama tager vi ansvar for både mennesker, materialer og miljøet omkring os. Det gælder i måden, vi udvikler produkter på, samarbejder med leverandører og rådgiver vores kunder i hverdagen. Vi arbejder løbende på at finde bedre og mere ansvarlige løsninger til keramikere og glaskunstnere med fokus på sundhed, sikkerhed, kvalitet og holdbarhed. For os handler ansvarlighed ikke kun om regler og dokumentation, men også om at skabe tryghed og stabile produkter.

Kvalitet og råvarer
Mange af vores råvarer og materialer er nøje udvalgt med fokus på renhed, ensartet kvalitet og stabile resultater i værkstedet. Små forskelle i råvarer kan have stor betydning for glasurers udtryk, smeltepunkt og arbejdsproces, og derfor arbejder vi tæt med både producenter og dokumentation. Vi prioriterer samarbejde med leverandører, der arbejder ansvarligt med kvalitet, sporbarhed og gældende lovgivning.

Sikkerhed og dokumentation
Hos Cerama kan du få sikkerhedsdatablade på alle produkter, der kræver det, og alle vores varer er mærket i henhold til gældende lovgivning. Regler, mærkning og dokumentation kan være svære at navigere i, og derfor hjælper vi gerne med spørgsmål om produkter, materialer og sikker håndtering. Vi overholder både EU’s REACH- og CLP-forordning, som skal sikre tydelig information om kemikalier og sikker brug af produkter og materialer.

Mere end produkter
Ansvarlighed handler for os også om mennesker og fællesskaber. Vi støtter lokale initiativer, sportsklubber, børn og unge og ønsker at bidrage positivt til de lokalsamfund, vi er en del af. Samtidig arbejder vi for at dele viden, inspiration og rådgivning med både hobbykeramikere, undervisere, offentlige institutioner, værksteder og professionelle i hele Skandinavien.

Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp eller sparring omkring produkter, materialer eller sikkerhed. Vi hjælper gerne videre - også hvis du er i tvivl om mærkning, dokumentation eller korrekt håndtering.