• Glas
  • Keramik
  • Ovne
SIKKERHEDS- OG FUNKTIONSEFTERSYN PÅ KERAMIK OG GLASOVNE
  • Fungerer din keramik eller glasovn som den skal?
  • Er den i forsvarlig stand ?
  • Er du tryg ved at benytte den ?

På mange skoler og institutioner står ovnen ubenyttet hen fordi ingen ved hvordan den fungerer eller om den er funktionsdygtig. CERAMA kan tilbyde et abonnement på et årligt eftersyn af din ovn - uanset fabrikat.

Hvis du tegner abonnement på et årligt eftersyn, vil du automatisk blive kontaktet af en Cerama-montør en gang om året. Ovnens sikkerhedsfunktioner kontrolleres og afprøves. Varmeelementerne kontrolleres og måles igennem. Temperaturføler og overtemperatursikringer kontrolleres. Visuel kontrol af isolering og dørpakning. Styreautomatikken afprøves og justering kontrolleres. Eftersynet afsluttes ved at montøren udfylder et sikkerheds- og funktionscertifikat, som opsættes i ovnrummet.

Certifikatet giver en samlet vurdering af ovnens tilstand. Hvis det er nødvendigt at foretage reparationer eller bruge reservedele, sker det altid efter aftale med dig.

Et abonnement koster kr. 1.200,- om året for en ovn.

Ønsker du abonnement for flere ovne på samme adresse, koster de efterfølgende ovne kr. 900,-/stk. Prisen er excl. moms og dækker eftersyn, certifikat og kørsel på alle landfaste dele i Danmark.

Abonnementet betales efter hvert besøg og kan til en hver tid opsiges med en måneds varsel.

Som abonnementskunde får du yderligere 10% rabat på reservedele og montørtimer ved evt. reparationer på ovnen.

TILMELD DIG NU - SÅ ER DIN OVN I GODE HÆNDER !

Hvis du ønsker at tilmelde dig ovnservice, så KLIK HER

Vi glæder os til at høre fra dig.