Det sundhedsfaglige team hos Cerama har sammen med eksterne eksperter udviklet "Hænder for livet". "Hænder for livet" er et tilbud til dig, som overvejer at bruge den sanselige og meningsskabende oplevelse med leret, som omdrejningspunkt for træning og terapi med dine brugere.
Her på siden finder du:
- Konkrete træningsforløb klar til brug
- Adgang til det landsdækkende netværk
- Kontaktoplysninger til eksperter med erfaring fra praksis
- Oversigt med undervisningstilbud
- Artikler med de bagvedliggende teorier og metoder
- Inspiration fra andre, som allerede er i gang
Aktivitetsmålsindikatorer
Vi har udviklet aktivitetsmålsindikatorer med 3 hovedkategorier, som vi anvender systematisk til at graduere vores træningsaktiviteter. De skal vise dig hvilke færdigheder dine brugere træner i de enkelte aktiviteter. Vi håber, at det kan gøre det nemt for dig at tilrette vores tilbud til din lokale praksis og dine brugere.
Træningsmål og overførselsværdier
Her finder du de 3 hovedkategorier:

Træning af motoriske og taktile færdigheder
De motoriske færdigheder handler om at udvikle bevægelsesfærdigheder - altså evnen til at beherske og mestre enkelte eller flere forskelligartede bevægelser. Den taktile sans ligger i huden. Indtryk modtages og bearbejdes i hjernens sensoriske område, hvor stimuli skelnes og bevidst forstås.

Træning af kognitive færdigheder
Hjernen er populært sagt ligeglad med, om du har demens, en senhjerneskade eller om du er et skolebarn. Det handler om, at du støtter, aktiverer og udfordrer hjernen på det niveau, den er på. Meget gerne på en interessant og motiverende måde. Når du arbejder med ler, træner du flere forskellige centre i din hjerne på samme tid. Det gælder f.eks. det sensoriske cortex, det motoriske cortex, lillehjernen og visuelt cortex.

Træning af sociale og mentale færdigheder
Et menneske, som er optaget af at skabe noget med sine hænder, er mindre tilbøjelig til at søge interne og eksterne konflikter. Man kan tale om, at borgerne bliver en del af et internt foreningsliv, som sikrer stærkere interne relationer og bekæmper ensomhed. En god social aktivitet.
Det sundhedsfaglige team hos Cerama, har scoret samtlige opvarmningsøvelser og lerprojekter i træningskoncepterne på en skala fra 0-5. Her er et eksempel fra Motorisk magi for En tosset kop.

En tosset kop
Overførselsværdier for "En tosset kop"
Grovmotorik, grebstræning/styrketræning af overekstremiteter, skuldre, arme og hænder. En god forudsætning for træning af et kraftgreb. Det kan bruges i forbindelse med at kunne lave en gribe og slippe bevægelse rundt om hanken, på en kande. Skrivegreb, stabilisere en genstand (mund og hjerte), finmotorisk greb, stabiliceringsgreb, koordinationstræning (næse og montering af næse), finmotorisk træning som f.eks. at kunne skrive sin underskrift.
Se dine muligheder her
Motoriske og taktile færdigheder


Kognitive færdigheder


Sociale og mentale færdigheder

Kontakt en rådgiver
Ceramas sundhedsfaglige team vil anbefale, at du kontakter en rådgiver, hvis du er i tvivl, om du er klar til næste skridt. Rådgiverne kan hjælpe dig med at sikre dig, at du arbejder videre med de rigtige tilbud til dine brugere, og de kan hjælpe dig med at beskytte din investering i både tid og penge. Det er gratis at kontakte dem. De skal nok fortælle dig, hvis dine behov for hjælp er så omfattende, at de er nødt til at tage betaling for deres tid.
Har du brug for hjælp?
Hos Cerama har vi hjulpet sundhedsprofessionelle i mere end 40 år, og vi hjælper også gerne dig. Hvis du har brug for hjælp, så ring i vores åbningstid eller udfyld vores kontaktformular, så skal vi nok vende tilbage til dig. De bedste hilsner fra Cerama.