Kunstens 8 gode vaner

Af Kjeld Fredens fra bogen Læring med kroppen forrest

Kjeld Fredens har skrevet en spændende bog, som vi varmt vil anbefale undervisere at læse. Bogen er fyldt med gode argumenter for at arbejde med det kreative og den skabende proces i undervisningssammenhænge.
Bogen udkom i 2018 og er blevet oversat til Norsk. Den har formentlig medvirket til den igangværende opgradering af fagene Billedkunst og Håndværk & Design i folkeskolen.

Kjeld skriver blandt andet:
Kunst er i børns udvikling ikke en luksus, men en nødvendighed, fordi de lærer noget, de ellers ikke ville have lært.

Kjeld bruger et studie som Professor James Catterall har beskrevet.

Kjeld skriver: Professor James Catterall har beskrevet et langtidsstudie om kunstens betydning for elevernes udvikling. Han skelnede mellem kunstrige og kunstfattige skoler målt på kunstnerisk aktivitet. Det er et studie, der strakte sig over 12 år og involverede 12.000 elever og studerende. Eleverne på de kunstrige skoler klarede sig bedre i skoletiden men de klarede sig generelt også bedre i deres voksenliv målt på uddannelse, job, økonomi og sociale relationer.

Du kan finde mere om studiet her

 

Kjeld Fredens præsenterer også Kunstens 8 gode vaner i bogen.

De følger her.

Udvikle et håndværk: Man skal lære at håndtere forskellige værktøjer og instrumenter, lære at passe på materialer og vedligeholde håndværket.

Engagement og vedholdenhed: Man skal lære at tage fat på relevante emner og problemstillinger. Musikken kræver fx kendskab til musikkens elementer, ligesom kendskab til materialet spiller en rolle i tegning og formning. Fokus skal skærpes og vedligeholdes. Her kommer nysgerrigheden ind i billedet.

Forestillingsevne: Fantasien skal genopfindes, og den skal udvikles og ud i kroppen, så man lærer at foregribe handlinger.

Udtrykke sig: Man skal lære at skabe et værk, der udtrykker en ide, en følelse eller en personlig mening.

Observation: Evnen til at observere kan og skal læres. Man skal lære at se det, man ellers let overser. Da evnen til at se er begrænset af vores forventninger, skal man lære at se ud over det, man forventer, og det lokker forestillingsevnen frem.

Refleksion: Man skal lære at vurdere egne og andres præsentationer i forhold til standarder for kvalitet på området og lære at samarbejde om et projekt.

Overskride grænser og undersøge: Man skal lære at komme ud af sin komfortzone og kunne lege med tingene uden en forudfattet mening og gribe inspirationen, når den dukker frem. Man skal lære af fejltagelser og være åben for at gribe alternative strategier.

Forstå en kunstverden: Man skal lære om kunstemnets historie og traditioner og at arbejde som en kunstner.

Kilde: Læring med kroppen forrest, Kjeld Fredens, Hans Reitzlers forlag, 2018, Isbn 978-87-412-6819-4.

Forlaget skriver følgende om bogen:

Denne bog er skrevet til dem, der gerne vil vide noget om den nyeste kognitionsforskning, hvor man gør op med den reduktionistiske tankegang, at hjernen alene styrer vore mentale funktioner. Ifølge denne forskning foregår vores tænkning på begge sider af hjerneskallen, nemlig som en uadskillelig helhed af hjerne, krop og omverden.

Læring med kroppen forrest er den naturlige måde, børn og unge lærer på, men også den foretrukne strategi i alle aldre, når der skal læres noget nyt. Vi er noget i kraft af, hvem vi er, hvad vi kan, og hvor vi befinder os. Vi tænker ikke med hjernen. Det er individet, der tænker og lærer noget, og kroppen er brobygger mellem hjerne og omverden.

Dette synspunkt er en enaktiv tilgang til læring. Hænderne sætter gang i hjernens pandelapper, som er afgørende for den mentale udvikling. Samtidig bliver hænderne mere øvede, og det lukker op for endnu flere muligheder i ens omverden. Kroppens konkrete handlinger sætter skub i den abstrakte tænkning. De områder i hjernen, der aktiveres, når man fx slår søm i, bliver også aktiveret, når man bare sidder stille og tænker på at slå søm i. Hvorfor? Fordi ens forestillingsevne og fantasi bygger på konkrete erfaringer. Kropslige erfaringer danner begreber, som er grundlag for den sproglige udvikling. Den matematiske udvikling bygger ligeledes på kropslige erfaringer med tingenes antal, størrelse og indhold. Sociale relationer er også kropslige, da det meste af kommunikationen er non-verbal.

Når daginstitutioner, skoler og uddannelser skærer de såkaldte praktiske, skabende fag væk til fordel for kundskaber, der skal leve op til standardiserede test, indsnævres børns og unges intelligens. De kunstneriske aktiviteter tilføjer nemlig de særlige former for tænkning, som ikke bare fremmer børns og unges kreative udvikling, men samtidig har en stor virkning på de discipliner, der indgår i standardiserede test. Bogens gennemgående tema er, at læringens kropslige fundament har afgørende betydning for livslang læring.

Kilde: https://hansreitzel.dk/products/laring-med-kroppen-forrest-(i-bog)-i-bog-44997-9788741268200