CERAMA TEMAKASSE

Temakasse - Inspiration

Med Ceramas inspirationskasse har du alt, hvad du skal bruge, for at komme godt i gang med at forme, farve og brænde dine egne unikke værker.

Det eneste du behøver udover kassen, er et godt arbejdsbord. Så kan du gå i gang.

Måske bestiller du Inspirationskassen til dit eget første forsøg som keramiker, måske er det for at lave ler med familie eller venner – med andre voksne eller måske som en kreativ stund med børn? Der ligger utallige gode timer både alene og sammen med andre i arbejdet med ler.

I kassen finder du vores flotte inspirationsmagasin ”Inspiration til keramik” med små tilgængelige keramiske værker fra nogle af verdens førende keramikere. Vi har nøje udvalgt værker, som vi tror at du kan få succes med selv at skabe. Du skal vide at uanset hvor vellykket dine resultater bliver, så må du ikke sælge dem, hvis det er kopier af kunstnernes arbejde. Rettigheder til værkerne tilhører kunstnerne.

Du kan selvfølgelig også arbejde mere frit ud fra din egen fantasi. Inspirationsmagasinet er et tilbud om støtte. Du bestemmer selv.

I kassen finder du udover Inspirationsmagasinet også 10 kg ler i en god professionel kvalitet, en klar penselglasur, en pensel, en svamp og lidt håndværktøj.

Vi har lavet inspirationskassen, fordi vi af erfaring ved, at det kan være svært at starte op på et keramikprojekt. Hvad skal jeg lave? Hvordan skal jeg lave det? Temakassen afgrænser projektet og vejleder dig til, hvordan du kommer i mål.

Læs mere

Tidsforbrug

Vi vil anbefale at du altid har mindst 1 time til rådighed inkl. forberedelse og oprydning. Du kan sagtens ende med at bruge meget mere tid. Det er vores erfaring at man nemt kommer i flow og glemmer tid og sted, når man arbejder med ler. Du kan evt. sætte en alarm, hvis du har en bagkant. Hvis du skal lave ler sammen med børn, så skal du nok regne med at de, uanset godt humør undervejs, maksimalt kan koncentrere sig i 1 time ad gangen. Hvis det er børn som bruger meget tid foran skærme kan deres koncentrationsevne være yderligere begrænset.

Ler bliver først keramik efter at det er blevet brændt i en keramikovn. Hvis du vil hele vejen med dine værker, så behøver du ikke selv at eje en keramikovn. Du kan finde et lokalt hotspot på www.cerama.dk og få hjælp af en lokal keramiker.

Vi håber du får glæde af kassen. Når du er færdig, er du meget velkommen til at dele dine værker med os. Vi finder gerne plads til dig på vores Facebook eller Instagramsider.

Flere muligheder

Har du lyst til at bruge andre farver eller spørge til teknikker, brændemetoder eller hvor du finder et hotspot med en keramikovn i nærheden af dig, er du altid velkommen til at kontakte en af vores rådgivere. Du kan finde en række gode FB-grupper, hvor du kan få inspiration og hjælp til næste skridt. Vi arbejder på at opbygge et landsdækkende netværk af keramikere, som tilbyder dig undervisning i deres eget værksted. Vi har hjulpet keramikere i mere end 40 år og vi hjælper også gerne dig. Du er velkommen til at ringe eller skrive til os.

Udviklet af

Inspirationskassen er udviklet af Cerama´s kunderådgivere i et tæt samarbejde med dygtige professionelle keramikere.

Køb nu

Du kan se flere af Ceramas temakasser nedenfor