Kom godt i gang med at støbe

Der er mange gode grunde til at vælge at støbe dine ting. Det er helt oplagt når du forventer at lave mange eksemplarer med nøjagtig samme form og størrelse. Du kan selv lave dine støbeforme eller købe dem klar til brug.

Her følger en 5-trins vejledning i at støbe.

1. Klargøring af formen

  • Formen renses for lerrester og støv med en blød børste eller luft.
  • Sæt formdelene sammen med kraftige elastikker eller spændebånd.

2. Fyldning af formen

  • Den oprørte støbeler hældes langsomt i formen.
  • Hæld fra toppen og fyld formen fuldstændig op.
  • Gipsformen vil suge vand fra den oprørte støbeler.
  • Smalle steder i formen kan eventuelt fugtes inden påfyldning af støbeler for lettere passage.
  • Fyld efter med støbeler efter lidt tid.

3. Kontrol af tykkelsen

  • I formens åbning kan man følge tilblivelsen af afstøbningen og med en nylonkniv varenr.: 337018 kan tykkelsen kontrolleres. Se her.

4. Tømning af formen

  • Når den ønskede tykkelse af afstøbningen er opnået, hældes den overflødige oprørte støbeler ud af formen og tilbage i spanden.
  • Formen placeres på et par trælister over et opsamlingskar med åbningen nedad.
  • Lad formen stå lidt. Der kan forsigtigt åbnes for formen når leret begynder at blive læderhårdt.

5. Åbning af formen

  • Skil formdelene forsigtigt.
  • Ryk aldrig formdelene frem og tilbage for at få dem til at skilles og brug aldrig værktøj til at skille med, formen kan tage skade af dette.
  • Hvis formdelene ikke “slipper”, så lad støbeleret tørre lidt længere.
  • Når afstøbningen er læderhård kan slutarbejdet foretages.
  • Med en skarp kniv og finishsvampe fjernes støbelersrester.
  • Afstøbningen kan til slut pudses med en svamp.
  • Støbelersrester kan anvendes i en ny portion støbeler. Vi anbefaler max. 10% rester!Hvis du skal lave dine egne støbeforme skal du huske at tage højde for svind. Svind kan variere en del mellem de forskellige typer af støbeler. Du kan også opleve variation i svind for den enkelte støbeler afhængig af ved hvilken temperatur du brænder dine ting. Endelig kan du opleve at svindet varierer, hvis du bruger støbelerspulver og tilsætter andet end vand.

Formlen til svindberegning

Formlen til svindberegning er dog altid den samme og den får du her sammen med et beregningseksempel:

Mål efter brænding x 100
100-svind%

Her følger et eksempel med en støbeler med et svind på 13%.

Du ønsker en færdig højde på 24 cm.
24 x 100 / 100-13  = 27,59
Indvendige mål i støbeformen skal derfor være 27,59 cm, hvis den færdige højde skal være 24 cm.

Du finder en god vejledning til fremstilling af støbeforme i Claus Domine Hansens bog ” Håndbog i studiekeramik”. Du er også velkommen til at ringe til Pia eller Lone hos Cerama som gerne vil hjælpe dig. De har erfaringen og de kan sikre at du kommer godt fra start.
Claus Domine Hansens bog ”Håndbog i Studiekeramik” finder du her.

Tips og tricks

Støbefilmen fra Hjorts Keramik kan give dig en fornemmelse af arbejdsgangene, når man bruger en eksisterende støbeform. Du finder filmen til højre.
Hvis du vil vide mere om svind i støbeler så har Mogens Engelhardt hjulpet os med en tekst som fagligt går et spadestik dybere. Du kan læse teksten fra Mogens nedenfor.

Cerama kan hjælpe dig med alt det du skal bruge til at støbe. Ønsker du at starte fra bunden har vi alle råvarerne.
Vil du hurtigt og nemt i gang har vi et stort udvalg af støbeforme og færdigoprørt støbeler.

Svind i støbeler

Hos Cerema har vi fået hjælp af Mogens Engelhardt med nedenstående tekst om svind i støbeler. Vi håber at mange kan få glæde af, at vi deler den viden og de erfaringer som Mogens har delt med os.

Mogens skriver:
Støbelerets svindprocent øges med stigende vandindhold.
Ler svinder mere under tørring og brænding jo mere vand, det indeholder, og vandindholdet i en støbt lervæg afhænger i høj grad af forholdet mellem flokkuleret og deflokkuleret ler. Det skyldes, at det flokkulerede lers uregelmæssige struktur giver plads til mere vand end det deflokkulerede ler, der har en regelmæssig, lagdelt struktur. Ler, der er underdeflokkuleret, giver derfor ret vandholdige støbninger, der kan være så bløde, at de deformerer, når de tages ud af støbeformen.
Overdeflokkuleret ler giver derimod vandfattige støbninger, der kan være så tørre, at de revner under tørring eller brænding. Forskellen i vandindhold bevirker, at det underdeflokkulerede ler svinder mere end det overdeflokkulerede ler ved tørring og brænding.

Hvis man tilsætter mere vand til støbeleret, bliver deflokkulenten (f. eks. Dispex) fortyndet, og graden af deflokkulering vil dermed formindskes. Man risikerer derfor at støbeleret svinder mere end før.

Deflokkulering er en langsom proces. Den kan fremskyndes ved kraftig omrøring indtil viskositeten er faldet til et stabilt niveau.
Hvis deflokkuleringen ikke er løbet til ende ved fremstilling af leret, vil svindprocenten være højere i starten og falde til et stabilt, lavere niveau ved henstand.

Jeg kan illustrere disse forhold med følgende historie:
Jeg benytter et støbeler, som jeg selv blander. Første gang jeg lavede det, fulgte jeg opskriften nøje og lod det stå natten over, hvorefter jeg sigtede det gennem en 60-mesh sigte. Første gang jeg brugte leret, kom der mange luftblærer i overfladen af støbningerne, hvad der almindeligvis er tegn på at leret er underdeflokkuleret. Det hjalp at tilsætte mere Dispex, men hver gang jeg ville støbe med nogle dages mellemrum kom der atter luftblærer, så jeg måtte tilsætte mere Dispex.

Jeg nåede til sidst op på 1,4 gange den angivne mængde, som jeg derefter brugte hver gang jeg lavede nye portioner af leret. Støbningerne blev fine, men til min undren blev de af og til for små. Det var lysestager, så lysfatningen skulle have en bestemt størrelse.
Det viste sig, at støbningerne blev for små, når jeg brugte støbeleret ind til 14 dage efter at det var lavet. Brugte jeg det én til to måneder senere, fik de den korrekte størrelse. Efter tre måneder var svindet uændret, men der var dannet et hårdt bundfald, og støbningerne krakelerede ved tørring.

Leret var tydeligvis overdeflokkuleret, og deflokkuleringen var åbenbart sket ganske gradvist i løbet af 2 – 3 måneder. Så lavede jeg en ny portion af leret og stillede det til kraftig omrøring, hvorefter udfældningen skete efter blot 2 – 3 timer!

Nu blander jeg støbeleret som før og tilsætter den angivne mængde Dispex, hvorefter jeg måler og evt. justerer vægtfylden, så den er den samme fra gang til gang.
Det er bedre at måle vægtfylden, som er konstant, end flydetallet, som kan variere med viskositeten. Til sidst stiller jeg leret til kraftig omrøring og måler viskositeten med jævne mellemrum ved at notere den tid det tager for en givent volumen af leret at løbe igennem en tragt med et snævert udløb. Viskositeten er høj i starten og falder med tiden. Når den ikke længere ændrer sig, er deflokkuleringen løbet til ende, hvorefter leret er klar til brug.

NB: Måling af lerets viskositet skal ske STRAKS efter omrøring, da leret er thixotropt, og viskositeten stiger derfor hurtigt ved henstand.