Hænder for Livet

Sanselige træningskoncepter til
mennesker med funktionsnedsættelser

Keramik og muskelsvind – ja tak!

Af Dan Boding-Jensen og Rikke Kaalund

Amalie og underviser Alikka finder sammen løsninger,
der giver en god oplevelse og flotte produkter.

Beskidte fingre og en succesoplevelse for alle, var i fokus da Cerama og Muskelsvindfonden indledte et samarbejde, hvor børn og unge med muskelsvind, kastede sig ud i at producere keramik.

Muskelsvindfonden laver mange arrangementer hen over året for børn og unge med muskelsvind. Her forsøges altid at følge med deltagernes interesser og hvad der i øvrigt sker på børne- og ungeområdet på landsplan. Flere deltagere havde set de keramikcafeer, der er skudt op rundt omkring i landet, og havde fået lyst til at prøve kræfter med lerets muligheder.

Alle skal blive beskidte
Børn og unge med muskelsvind har funktionsnedsættelser i forskellige grader, der kan vanskeliggøre det kreative arbejde med materialerne pga. af nedsat kraft i arme og fingre. Derfor havde arrangøren i Muskelsvindfonden, Rikke Kaalund, forinden afklarende snakke med både Dan Boding-Jensen fra Cerama og med underviseren Alikka Garder Petersen, som er keramiker og underviser.

Vi udvalgte sammen de teknikker og materialer, der gav mest mening at håndtere, når kræfterne ikke er som de flestes. Jo lettere materialerne er at håndtere, jo færre kræfter skal der bruges. Dermed bliver der mere overskud til den kreative proces og en eventuel udtrætning i musklerne indtræder senere. Vi valgte modellering, støbning og dekoration. Modellering hvor produktet var frit, en modelleret brugsting, en støbt brugsting og dekoration på en kop, som er klar efter første brænding.

Hvis man skal evaluere det ud fra det overordnede mål, som er reel taktil stimulation til alle, så mener vi at deltagerne fik mest kontakt og taktil oplevelse af at modellere. De virkede begejstret for at kunne forme mere frit og fantasifuldt. Det var også en god visuel og kreativ oplevelse at male på en kop men til gengæld ikke den store taktile oplevelse.

Amalie Minds Ladegaard prøvede for første gang at arbejde med porcelæn.

”Jeg kunne godt lide det kreative, og at der var forskellige ting man kunne lave. Selvom jeg har lavet keramik før, var der flere ting på Musholm, som jeg ikke havde prøvet før. Jeg vil gerne lave endnu mere keramik”, fortæller Amalie.

Muligheden for faktisk at komme ind på keramikcafeer, kan være en udfordring, når man sidder i kørestol eller har nedsat gangfunktion. Derfor arbejdede Alikka og de unge medlemmer på Muskelsvindfondens foretrukne kursussted Musholm Ferie Sport Konference, hvor tilgængeligheden er i top og alle kan færdes uden problemer.

Vores mål med keramikværkstedet var, at alle skulle have fingrene i materialerne og få den taktile oplevelse, det er at mærke materialernes tekstur, temperatur og struktur. Alle skulle opleve at blive beskidte og ende med at have lavet et produkt. Det lykkedes.

Tilpasning og muligheder
Nogle kastede sig ud i opgaven og nåede rigtig meget. Andre var mere tøvende og fik for eksempel vejledning i hvordan en ændret stilling af armen, kunne give lidt mere bevægelighed eller hvordan materialerne kunne håndteres uden at bruge for mange kræfter.

Maise Brostrøm havde ikke prøvet at lave keramik før, og hun vil rigtig gerne lave mere:

” Det var hyggeligt, at sidde sammen med de andre piger og være kreativ. Jeg skulle godt nok have hjælp for at kunne lave det, men det var dejligt med en form, så det blev flot, selvom jeg ikke har så mange kræfter”, fortæller hun.

Hun mener, at keramik er en god aktivitet af flere årsager: ” Det er en flot gave at give til folk. Jeg er glad for at komme med en ting, jeg selv har lavet, og som jeg er stolt af.”

Muskelsvindfonden gentager aktiviteten på årets sommerlejre, hvor de første erfaringer danner grundlag for en keramikworkshop, hvor en del af produkterne skal sælges og overskuddet går til lejrdeltagerne. Den anden del er mere fri og her kan deltagerne producere gaver og ting til værelset.

Det har været lærerigt for deltagere og arrangør i Muskelsvindfonden, at erfare hvor vidt keramikkens verden strækker sig, hvor mange teknikker og materialer, der findes og hvordan de kan tilpasses efter hvor mange kræfter barnet eller den unge har.

Hos Cerama fik vi med valget af keramiker Alikka Garder Petersen sikkerhed for et højt kunstnerisk og fagligt niveau og måske vigtigere, vi fik en engageret underviser med mange års erfaring bl.a. med målgrupper med særlige behov.

Nøgleord for de unges udbytte er taktil stimulation, fordybelse, hygge og personlig succes.

Samarbejdet er en del af Cerama store satsning “Hænder for livet”, hvor mennesker med mange forskellige funktionsnedsættelser kan få hjælp i feltet mellem træning, leg, læring og terapi.

Kontakt os gerne, hvis I selv overvejer at arbejde med keramik.

Alikka Garder Petersen, Keramiker og underviser – alikka@alikka.dk
Rikke Kaalund, Programansvarlig Børn og unge i Muskelsvindfonden – rika@muskelsvindfonden.dk
Dan Boding-Jensen, Forretningsudviklingschef hos Cerama  – dbj@cerama.dk

Fotograf: Bo Nymann www.nymann.nu

Maise nyder at kunne lave flotte gaver, som hun er stolt af at give væk.

Cerama søger samarbejdspartnere til Hænder for livet

Cerama er langt med udvikling af en ny serie af træningskoncepter til mennesker med fysiske, mentale og kognitive udfordringer.

Vi har valgt at kalde det Hænder for livet.

Omdrejningspunktet er processen med at skabe værker i ler siddende alene eller i grupper.

Det er nemt at planlægge, nemt at gennemføre og sjovt for deltagerne.
En let tilgængelig form for aktivitet med indbygget træning.

Det er muligvis den mest effektive form for generel træning af hænder og hjerne, som borgere kan gennemføre siddende. Der er dog endnu ingen forskningsbaseret evidens.

Koncepterne kan bruges til forebyggende træning, genoptræning og vedligeholdende træning.

Basiskonceptet er oprindeligt udviklet og testet med slid- og ledgigtramte borgere i fokus.
Det er sket i et tæt samarbejde med dygtige folk hos Public Intelligence.

Det har undervejs vist sig at sundhedsprofessionelle (læger, sygeplejersker, ergoterapeuter m.fl.) kan se muligheder hos en række andre målgrupper.

Derfor søger Ceramas sundhedsfaglige team nu fagfolk, som ønsker at teste koncepterne med borgere indenfor en af følgende målgrupper.

  1. Mennesker med senhjerneskade
  2. Mennesker med demens
  3. Psykisk sårbare mennesker
  4. Stressramte mennesker
  5. Vi er åbne for andre grupper

Cerama forventer at være klar med de første færdigudviklede træningstilbud primo 2020. Vi forventer at teste med nye målgrupper løbende over de kommende år.
Test er allerede gennemført eller bliver nu gennemført med en række interessante målgrupper.

Henvendelse kan rettes til Ceramas sundhedsfaglige team.

Ergoterapeut Christina Ferm, Sygeplejerske Mette Marie B. Højsager og Forretningsudvikler Dan Boding-Jensen

Dan Boding-Jensen
tlf: 30 73 76 16
mail: dbj@cerama.dk

udforming af ler med hænderne

Sansebearbejdning og sanseintegration med ler

Af ergoterapeut Christina Ferm, Cerama sundhedsfagligt team

Sansebearbejdning og sanseintegration med ler kan hjælpe funktionsnedsatte borgere med at fastholde og genvinde evnen til at løse dagligdags opgaver.

Det er godt for mennesket at arbejde med ler. Vi har gjort det siden arilds tid, og vi gør det stadig. Ler kan nemlig helt særligt. For når mennesket arbejder med at forme noget i ler, opstår der en proces, som gavner både fysikken og psyken. En proces, der kaldes for sanseintegration.

Vi oplever omgivelserne gennem indtryk fra sanser og bevægelser. Gennem aktivitet og træning med ler bliver flere forskellige sanser stimuleret, fx berørings- og følesansen, muskel- og ledsansen, stillingssansen og bevægelsessansen. Når disse sanser arbejder sammen, opstår sanseintegrationsprocessen.

Hjernen sorterer, organiserer og bearbejder
Sanseintegrationsprocessen afspejler hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk samt regulere og modulere, dvs. hæmme eller fremme, information. Reaktionerne i forbindelse med aktivitet og træning med ler kan således være af både motorisk, forståelses-, indlærings- og adfærdsmæssig karakter. Aktivitet med ler kan derfor bruges som sansebearbejdende træning og som en meningsgivende og betydningsfuld aktivitet for mennesker, der af forskellige årsager måtte have særligt behov for træning og aktivitet.

Sanseintegrationsteorien blev udviklet af den amerikanske ergoterapeut A.J. Ayres op igennem 1960’erne og 70’erne. I dag bruges begreberne sanseintegration og -bearbejdning af sundhedsprofessionelle, og de udspringer netop fra teorierne om en sammenhæng mellem et menneskes evne til at bearbejde sanseindtryk og menneskets motoriske, forståelsesmæssige, indlærings- og adfærdsmæssige kompetencer.

Det er vigtigt at være opmærksom på sanseintegration, især hos borgere hvor sanserne ikke er intakte. Der, hvor der er skader i bevægeapparatet, neurologiske udfordringer, aldersbetingede lidelser efter en hjerneskade eller anden neurologisk sygdom.

Ler stimulerer sanser
Den taktile sans er vigtig for kropsbevidstheden. Sansecellerne er placeret under huden, i slimhinder samt indvolde. Receptorer registrerer tryk, kulde, varme, smerte og struktur. Mennesker, som har udfordringer på det taktile område, kan have udfordringer med tøj, der strammer eller tøj af bestemt materiale, at bade, rede hår og klippe negle. Den taktile sans bliver stimuleret, når man rører ved leret, ælter det og former det.

Samme gavnlige effekt ved ler gælder for muskel- og ledsansen, den proprioceptive sans. Sansen registrerer kroppens evne til at opfatte bevægelser, muskelkraft, kropsstilling og kroppens placering i rummet ved hjælp af receptorer beliggende i muskler, sener og led. Mennesker med nedsat proprioceptiv sans kan have udfordringer med planlægning af bevægelser, nedsat kropsopfattelse og kropsbevidsthed samt nedsat rum- og retningsfornemmelse. Den proprioceptive sans bliver stimuleret især i overkroppen i forbindelse med aktiviteter med ler.

Spørgsmål kan rettet til Ergoterapeut Christina Ferm fra Ceramas sundhedsfaglige team.

Mail: cf@cerama.dk

Præsentation af ergoterapeut Christina Ferm

Jeg er uddannet ergoterapeut i 2011 fra Via University College. De sidste 5 år har jeg primært arbejdet med neurologiske borgere på et døgnrehabiliteringscenter i Roskilde kommune. Jeg har tidligere arbejdet på kommunale træningscentre og andre rehabiliteringsenheder i Københavns kommune. Derudover har jeg arbejdet med træning af borgere med frakturer i overekstremiteterne, samt andre udfordringer som f.eks. gigt.

Jeg har arbejdet med forskellige slags aktiviteter omkring træning af den enkelte borger og borgere på forskellige aktivitetshold med fokus på træning af hånd, kognition og sociale færdigheder. Som udgangspunkt har jeg anvendt den bedst mulige evidens indenfor mine arbejdsområder. Jeg har været med til at implementere forskellige udviklingstiltag omkring funktions- og aktivitetsbaseret træning.  I mit arbejde som ergoterapeut har jeg altid fokus på at arbejde med en klientcenteret tilgang med borgeren i fokus, samt at arbejde motiverende for at finde frem til borgerens betydnings- og meningsfulde aktiviteter. Dette har jeg gjort med en kombination af funktions- og aktivitetsbaseret træning, for at sikre maksimal overføringsværdi for borgere på gruppe og individ niveau.

Jeg har været medlem af bestyrelsen for EFS-Dysfagi i Ergoterapeutforeningen siden juni 2015. Derudover er jeg klinisk underviser for ergoterapeutstuderende og gæsteunderviser i Anatomi, Vidensskabsteori og etik, og dysfagi på Professionshøjskolen Absalon. Endelig er jeg censor i censorkorpset ved ergoterapeutuddannelsen i Danmark.

Jeg er i gang med en kandidat i Sundhedsfremme og sundhedsstrategier+Arbejdslivsstudier på RUC og arbejder også som ergoterapeut hos Vicuras.

Endelig er jeg en del af Ceramas sundhedsfaglige team.

De ledelsesmæssige fordele ved træning med ler

Af Ergoterapeut og tidligere afdelingsleder Christina ferm

Gruppeaktivet og træning er ofte et element, der bliver nedprioriteret på travle hverdage, og især på dage med mange sygemeldinger blandt medarbejderne. Enhver leder ved, at manglende tid og personaleressourcer kan betyde, at borgeren eller patienten kommer til at sidde passivt tilbage, og at medarbejdere går hjem fra arbejde med dårlig samvittighed over, at man ikke havde mulighed for at tilbyde vigtige og betydningsfulde aktiviteter. Den udfordring kan løses med ler.

Ofte vil borgere eller patienter med kognitive udfordringer blive mere urolige og rastløse på dage med ressourceudfordringer, hvis der ikke er noget motiverende og meningsfuldt at foretage sig. Og de pårørende kan også blive frustrerede over, at deres nærmeste ikke får lavet de ønskede aktiviteter og den nødvendige træning. Netop derfor har Cerama udviklet en træningskasse med ler, der er særligt målrettet borgere og patienter med behov for genoptræning og aktivitet.

Kognitiv træning og socialisering med ler

En træningskasse med ler, vejledninger og redskaber giver patient- og borgergrupper nye muligheder for at kombinere træning og aktivitet. Og med en ganske lille arbejdsindsats kan kassen skabe en gruppeaktivitet, som let kan igangsættes af sundhedsfagligt personale uden særlige keramikforudsætninger.

Aktiviteter med ler stimulerer flere væsentlige parametre samtidig. Udover det kreative og skabende arbejde med leret, trænes styrke og udholdenhed samt fin- og grovmotorik, fordi flere sanser bliver stimuleret undervejs i den fysiske kontakt med leret. Bruges arbejdet med ler som en fælles gruppeaktivitet, kan den sociale og kognitive dimension tillige trænes. Dermed kan leret også være motivationsfaktoren, der får den hjemmeboende borger hen til den ambulante aktivitetstræning på det lokale aktivitetscenter eller i den kommunale træningsenhed.

Ler bryder ensomhed

At arbejde alene, sammen med andre med leret i hænderne kan forebygge og bryde ensomhed. Det giver livskvalitet og har dermed i sig selv en sundhedsfremmende effekt. Hos borgere og patienter med kognitive udfordringer kan aktiviteten og træningen med ler således være medvirkende til at skabe høj overføringsværdi. Overføringsværdi skabes her til andre vigtige hverdagsaktiviteter gennem den funktionsrettede træning med ler.

At arbejde træningsbaseret med leret er således en aktivitet, der kan styrke det fysiske, det kognitive og det sociale element hos borgeren eller patienten. Leret findes flere forskellige hårdhedsgrader, hvilket gør, at der er rig mulighed for at graduere i aktiviteten med ler undervejs. Hos borgere eller patienter med f.eks. gigtsvage led eller anden funktionsnedsættelse i hænderne, er der god mulighed for at træne styrke og grov- såvel som finmotorik igennem arbejdet med ler.

Hurtigt at klargøre og nemt at gennemføre

Aktivitet og træning med ler forudsætter ikke noget tidskrævende forberedelsesarbejde, og der er ligeledes ikke en lang implementeringstid med såkaldt ”skjult arbejde”, som der ikke er taget højde for i driften.

Træningskassen kan derimod netop være det, der gør at medarbejderen finder at man har nået at træne og beskæftige flere borgere og patienter, end man ellers ville have nået på en arbejdsdag. Dermed er der både en tilfredshedsfølelse hos borgeren eller patienten og alle de øvrige involverede parter, inklusive medarbejdere og pårørende. Slutresultatet bliver hermed, at det bliver nemmere for alle parter at have fokus på kerneopgaven.