Hænder for Livet

Sanselige træningskoncepter til
mennesker med funktionsnedsættelser

Keramik og muskelsvind – ja tak!

Af Dan Boding-Jensen og Rikke Kaalund

Beskidte fingre og en succesoplevelse for alle, var i fokus da Cerama og Muskelsvindfonden indledte et samarbejde, hvor børn og unge med muskelsvind, kastede sig ud i at producere keramik.

Muskelsvindfonden laver mange arrangementer hen over året for børn og unge med muskelsvind. Her forsøges altid at følge med deltagernes interesser og hvad der i øvrigt sker på børne- og ungeområdet på landsplan. Flere deltagere havde set de keramikcafeer, der er skudt op rundt omkring i landet, og havde fået lyst til at prøve kræfter med lerets muligheder.

Alle skal blive beskidte
Børn og unge med muskelsvind har funktionsnedsættelser i forskellige grader, der kan vanskeliggøre det kreative arbejde med materialerne pga. af nedsat kraft i arme og fingre. Derfor havde arrangøren i Muskelsvindfonden, Rikke Kaalund, forinden afklarende snakke med både Dan Boding-Jensen fra Cerama og med underviseren Alikka Garder Petersen, som er keramiker og underviser.

Vi udvalgte sammen de teknikker og materialer, der gav mest mening at håndtere, når kræfterne ikke er som de flestes. Jo lettere materialerne er at håndtere, jo færre kræfter skal der bruges. Dermed bliver der mere overskud til den kreative proces og en eventuel udtrætning i musklerne indtræder senere. Vi valgte modellering, støbning og dekoration. Modellering hvor produktet var frit, en modelleret brugsting, en støbt brugsting og dekoration på en kop, som er klar efter første brænding.

Hvis man skal evaluere det ud fra det overordnede mål, som er reel taktil stimulation til alle, så mener vi at deltagerne fik mest kontakt og taktil oplevelse af at modellere. De virkede begejstret for at kunne forme mere frit og fantasifuldt. Det var også en god visuel og kreativ oplevelse at male på en kop men til gengæld ikke den store taktile oplevelse.

Amalie Minds Ladegaard (foto kommer) prøvede for første gang at arbejde med porcelæn.

”Jeg kunne godt lide det kreative, og at der var forskellige ting man kunne lave. Selvom jeg har lavet keramik før, var der flere ting på Musholm, som jeg ikke havde prøvet før. Jeg vil gerne lave endnu mere keramik”, fortæller Amalie.

Muligheden for faktisk at komme ind på keramikcafeer, kan være en udfordring, når man sidder i kørestol eller har nedsat gangfunktion. Derfor arbejdede Alikka og de unge medlemmer på Muskelsvindfondens foretrukne kursussted Musholm Ferie Sport Konference, hvor tilgængeligheden er i top og alle kan færdes uden problemer.

Vores mål med keramikværkstedet var, at alle skulle have fingrene i materialerne og få den taktile oplevelse, det er at mærke materialernes tekstur, temperatur og struktur. Alle skulle opleve at blive beskidte og ende med at have lavet et produkt. Det lykkedes.

Tilpasning og muligheder
Nogle kastede sig ud i opgaven og nåede rigtig meget. Andre var mere tøvende og fik for eksempel vejledning i hvordan en ændret stilling af armen, kunne give lidt mere bevægelighed eller hvordan materialerne kunne håndteres uden at bruge for mange kræfter.

Maise Brostrøm (foto kommer) havde ikke prøvet at lave keramik før, og hun vil rigtig gerne lave mere:

” Det var hyggeligt, at sidde sammen med de andre piger og være kreativ. Jeg skulle godt nok have hjælp for at kunne lave det, men det var dejligt med en form, så det blev flot, selvom jeg ikke har så mange kræfter”, fortæller hun.

Hun mener, at keramik er en god aktivitet af flere årsager: ” Det er en flot gave at give til folk. Jeg er glad for at komme med en ting, jeg selv har lavet, og som jeg er stolt af.”

Muskelsvindfonden gentager aktiviteten på årets sommerlejre, hvor de første erfaringer danner grundlag for en keramikworkshop, hvor en del af produkterne skal sælges og overskuddet går til lejrdeltagerne. Den anden del er mere fri og her kan deltagerne producere gaver og ting til værelset.

Det har været lærerigt for deltagere og arrangør i Muskelsvindfonden, at erfare hvor vidt keramikkens verden strækker sig, hvor mange teknikker og materialer, der findes og hvordan de kan tilpasses efter hvor mange kræfter barnet eller den unge har.

Hos Cerama fik vi med valget af keramiker Alikka Garder Petersen sikkerhed for et højt kunstnerisk og fagligt niveau og måske vigtigere, vi fik en engageret underviser med mange års erfaring bl.a. med målgrupper med særlige behov.

Nøgleord for de unges udbytte er taktil stimulation, fordybelse, hygge og personlig succes.

Samarbejdet er en del af Cerama store satsning “Hænder for livet”, hvor mennesker med mange forskellige funktionsnedsættelser kan få hjælp i feltet mellem træning, leg, læring og terapi.

Kontakt os gerne, hvis I selv overvejer at arbejde med keramik.

Alikka Garder Petersen – alikka@alikka.dk

Rikke Kaalund – rika@muskelsvindfonden.dk

Dan Boding-jensen – dbj@cerama.dk

Cerama søger samarbejdspartnere til Hænder for livet

Cerama er langt med udvikling af en ny serie af træningskoncepter til mennesker med fysiske, mentale og kognitive udfordringer.

Vi har valgt at kalde det Hænder for livet.

Omdrejningspunktet er processen med at skabe værker i ler siddende alene eller i grupper.

Det er nemt at planlægge, nemt at gennemføre og sjovt for deltagerne.
En let tilgængelig form for aktivitet med indbygget træning.

Det er muligvis den mest effektive form for generel træning af hænder og hjerne, som borgere kan gennemføre siddende. Der er dog endnu ingen forskningsbaseret evidens.

Koncepterne kan bruges til forebyggende træning, genoptræning og vedligeholdende træning.

Basiskonceptet er oprindeligt udviklet og testet med slid- og ledgigtramte borgere i fokus.
Det er sket i et tæt samarbejde med dygtige folk hos Public Intelligence.

Det har undervejs vist sig at sundhedsprofessionelle (læger, sygeplejersker, ergoterapeuter m.fl.) kan se muligheder hos en række andre målgrupper.

Derfor søger Ceramas sundhedsfaglige team nu fagfolk, som ønsker at teste koncepterne med borgere indenfor en af følgende målgrupper.

  1. Mennesker med senhjerneskade
  2. Mennesker med demens
  3. Psykisk sårbare mennesker
  4. Stressramte mennesker
  5. Vi er åbne for andre grupper

Cerama forventer at være klar med de første færdigudviklede træningstilbud primo 2020. Vi forventer at teste med nye målgrupper løbende over de kommende år.
Test er allerede gennemført eller bliver nu gennemført med en række interessante målgrupper.

Henvendelse kan rettes til Ceramas sundhedsfaglige team.

Ergoterapeut Christina Ferm, Sygeplejerske Mette Marie B. Højsager og Forretningsudvikler Dan Boding-Jensen

Dan Boding-Jensen
tlf: 30 73 76 16
mail: dbj@cerama.dk

udforming af ler med hænderne

Sansebearbejdning og sanseintegration med ler

Af Ergoterapeut Christina ferm

Vi mennesker oplever omgivelserne gennem indtryk fra sanser og bevægelser. Gennem aktivitet og træning med ler er de sanser, der primært bliver stimuleret den taktile sans (berørings- og følesansen), den proprioceptive sans (muskel-ledsansen), stillingssansen og den kinæstetiske sans (bevægelsessansen). Dette kalder man en sanseintegrationsproces. Sanseintegrationsprocessen omhandler således hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk samt regulere og modulere, dvs. hæmme eller fremme, information. Reaktionerne i forbindelse med aktivitet og træning med ler kan være af både motorisk, perceptuel, indlærings- og adfærdsmæssig karakter.

Aktivitet med ler kan bruges som en del af den sansebearbejdende træning og som en meningsgivende og betydningsfuld aktivitet for mennesker. Begreberne sanseintegration og -bearbejdning bruges ofte af sundhedsprofessionelle, og de henviser til en teori om en sammenhæng mellem et menneskes evne til at bearbejde sanseindtryk og menneskets motoriske, perceptuelle, indlærings- og adfærdsmæssige kompetencer. Sanseintegrationsteorien blev udviklet af den amerikanske ergoterapeut A.J. Ayres i 1960’erne og 1970’erne.

Et menneskes sanseintegration er også væsentligt at være opmærksom på. Det kan være i det øjeblik, hvor sanserne ikke er intakte. En tilstand som kan være forårsaget af skader i bevægeapparatet, neurologiske udfordringer, aldersbetingede lidelser efter en hjerneskade eller anden neurologisk sygdom.

Den taktile sans er vigtig for kropsbevidstheden. Sansecellerne er placeret under huden, i slimhinder samt indvolde. Receptorer registrerer tryk, kulde, varme, smerte og struktur. Mennesker, som har udfordringer på det taktile område, kan have udfordringer med tøj, der strammer eller tøj af bestemt materiale, at bade, rede hår og klippe negle. Den taktile sans bliver stimuleret i forbindelse med arbejdet og træningen med ler.

Den proprioceptive sans (muskel- og ledsansen) registrerer kroppens evne til at opfatte bevægelser, muskelkraft, kropsstilling og kroppens placering i rummet ved hjælp af receptorer beliggende i muskler, sener og led. Mennesker med nedsat proprioceptiv sans kan have udfordringer med planlægning af bevægelser, nedsat kropsopfattelse og kropsbevidsthed samt nedsat rum- og retningsfornemmelse. Den proprioceptive sans – stimulering af overkrop i forbindelse med bevægelser under arbejdet og træningen med ler.

Sansebearbejdning og sanseintegration med ler kan formentlig hjælpe dine brugere med at fastholde og genvinde evnen til at løse dagligdags opgaver.

Spørgsmål kan rettet til Ergoterapeut Christina Ferm fra Ceramas sundhedsfaglige team.

Mail: cf@cerama.dk

Præsentation af ergoterapeut Christina Ferm

Jeg er uddannet ergoterapeut i 2011 fra Via University College. De sidste 5 år har jeg primært arbejdet med neurologiske borgere på et døgnrehabiliteringscenter i Roskilde kommune. Jeg har tidligere arbejdet på kommunale træningscentre og andre rehabiliteringsenheder i Københavns kommune. Derudover har jeg arbejdet med træning af borgere med frakturer i overekstremiteterne, samt andre udfordringer som f.eks. gigt.

Jeg har arbejdet med forskellige slags aktiviteter omkring træning af den enkelte borger og borgere på forskellige aktivitetshold med fokus på træning af hånd, kognition og sociale færdigheder. Som udgangspunkt har jeg anvendt den bedst mulige evidens indenfor mine arbejdsområder. Jeg har været med til at implementere forskellige udviklingstiltag omkring funktions- og aktivitetsbaseret træning.  I mit arbejde som ergoterapeut har jeg altid fokus på at arbejde med en klientcenteret tilgang med borgeren i fokus, samt at arbejde motiverende for at finde frem til borgerens betydnings- og meningsfulde aktiviteter. Dette har jeg gjort med en kombination af funktions- og aktivitetsbaseret træning, for at sikre maksimal overføringsværdi for borgere på gruppe og individ niveau.

Jeg har været medlem af bestyrelsen for EFS-Dysfagi i Ergoterapeutforeningen siden juni 2015. Derudover er jeg klinisk underviser for ergoterapeutstuderende og gæsteunderviser i Anatomi, Vidensskabsteori og etik, og dysfagi på Professionshøjskolen Absalon. Endelig er jeg censor i censorkorpset ved ergoterapeutuddannelsen i Danmark.

Jeg er i gang med en kandidat i Sundhedsfremme og sundhedsstrategier+Arbejdslivsstudier på RUC og arbejder også som ergoterapeut hos Vicuras.

Endelig er jeg en del af Ceramas sundhedsfaglige team.

Ledelsesmæssige fordele ved træning med ler

Hvordan kan en temakasse fra Cerama hjælpe sundhedsfaglige medarbejdere i en travl hverdag?

Med en aktivitetskasse med ler, vejledninger og redskaber, er der rig mulighed for, at flere forskellige patient/borgergrupper kan få træning og aktivitet samtidigt. Kassen skaber mulighed for med meget lille arbejdsindsats at etablere et aktivitetshold. Det er en gruppeaktivitet, som nemt kan etableres med én enkelt eller to medarbejdere uden særlige keramikforudsætninger.


Sjov træning og terapi
Gennem aktivitet med ler kan der være fokus på flere parametre samtidigt, der kan trænes styrke og udholdenhed, fin og grovmotorik, flere sanser bliver stimuleret undervejs i den fysiske kontakt med leret. Som en fælles gruppeaktivitet kan den sociale og kognitive dimension samtidig trænes. Dette kan være medvirkende til at få borgeren afsted hjemmefra og ud fra sit eget hjem, og til den ambulante aktivitets træning på det lokale aktivitetscenter eller i den kommunale træningsenhed. Dette kan være med til at forebygge og bryde ensomhed som en sundhedsfremmende effekt, og dermed en medvirkende faktor til at give livskvalitet hos det enkelte individ. Hos bl.a. borgere/patienter med kognitive udfordringer kan aktiviteten og træningen med ler være medvirkende til, at skabe høj overføringsværdi. Overføringsværdi skabes her til andre vigtige hverdagsaktiviteter gennem funktionsrettede træning med ler.

Det at arbejde træningsbaseret med ler er en betydningsfuld aktivitet, der kan styrke det fysiske, kognitive og sociale element hos borgeren – eller patienten. En oplagt og lettilgængelig løsning selv på de meget pressede dage. Gruppeaktivitet og træning med ler styrker det sociale fællesskab og dermed det sociale element hos den enkelte. Hos borgere – eller patienter – med f.eks. gigtsvage led eller anden funktionsnedsættelse i hænderne, er der god mulighed for at træne styrke og grov såvel som finmotorik igennem arbejdet med ler.

Der findes flere forskellige hårdhedsgrader i leret, hvilket gør, at der er rig mulighed for at graduere i aktiviteten med ler undervejs.

Hurtigt at klargøre og nemt at gennemføre
Aktivitet og træning med ler forudsætter ikke noget tidskrævende forberedelsesarbejde, og der er ligeledes ikke en lang implementeringstid med såkaldt ”skjult arbejde”, som der ikke er taget højde for i driften. Dette er en meget væsentlig faktor at have med i sine overvejelser ved valget af træningskassen/posen med ler. Derudover kan det samtidigt være medvirkende til, at medarbejderen føler, at vedkommende har nået at træne og beskæftige flere borgere/ patienter, end de ellers ville have nået på en arbejdsdag. Dermed er der både en tilfredshedsfølelse hos borgeren – eller patienten – og alle de øvrige involverede parter, inklusive medarbejdere og pårørende. Slutresultatet bliver hermed, at det bliver nemmere for alle parter at have fokus på selve kerneopgaven.

En temakasse virker selv på en travl dag
Gruppeaktivet og træning er desværre oftest den ting, der bliver fraprioriteret i en travl hverdag, og især på dage med mange sygemeldinger blandt medarbejderne. Enhver leder ved, at der pga. af manglende tid og personaleressourcer kan være svært at få driften til at hænge sammen. Borgeren – eller patienten – kan sidde tilbage pga. manglende personale, og de betydningsfulde aktiviteter og træning bliver fraprioriteret. Dette er desværre ofte en medvirkende årsag til, at borgeren kan komme til at sidde passivt tilbage og at medarbejdere går hjem fra arbejde med dårlig samvittighed over, at de – igen – desværre ikke havde mulighed for at tilbyde borgerne/patienterne de vigtige og betydningsfulde aktiviteter. De pårørende bliver i mange tilfælde også nemt frustrerede over, at deres nærmeste ikke får lavet de ønskede betydningsfulde aktiviteter og den nødvendige træning. Måske bliver borgere – eller patienter – med kognitive udfordringer mere urolig og rastløse end de plejer på dage med ressourceudfordringer, hvis der ikke er noget meningsfuldt at foretage sig.