Keramik kursus hos Cerama

Hos Cerama tilbyder vi en række kurser, med undervisning til alle  niveauer, indenfor glas og keramik.

Kurser i keramik for alle

Går du og spekulerer over hvad dit næste kreative projekt skal være? Så har vi svaret. At arbejde med ler er en håndgribelig proces der udfordrer alle dine kreative sanser, og som inviterer sindet til fordybelse for en stund. Ler kan formes, drejes, rulles, udstanses og meget mere. Det er dog de færreste der mestrer leret og dets mange finurligheder fra første møde. Derfor inviterer vi til en række keramik - og drejekurser, der giver dig mulighed for at udvikle eller videreudvikle dine færdigheder og skabe smuk keramik.

Kommer snart

Ny kursusplan kommer når Covid-19 situationen er under kontrol










Snavsede hænder og glade kunder 

Det er unægteligt tryllebindende at se til, når der bliver formet ler. Keramikken rummer dog langt mere end hvad øjet ser. Det kræver både teknik, fantasi og tålmodighed at transformere leret fra sin grundform til færdigbrændt og dekoreret keramik.

Hos Cerama ønsker vi at udbrede lerets fantastiske univers til så mange som overhovedet muligt! Derfor tilbyder vi både keramik-kurser der introducerer de helt grundlæggende teknikker for nybegynderen, såvel som udvidede kurser til den øvede. 


Kurser for alle 

Vores kurser henvender sig til alle, uanset niveau, både inden for modellering, drejning, glasering,  gipsstøbning og glasarbejde. Så uanset om du er velbevandret eller helt grøn indenfor området, har vi også et hold til dig. Hos os har du altså både mulighed for at opbygge dine færdigheder helt fra bunden, såvel som at skærpe dine færdigheder inden for specifikke områder. 

Gå på opdagelse i vores udvalg af hverdags- og weekendhold, og tøv ikke med at ringe til os hvis du har spørgsmål.


Lær at forvandle ler til keramik

Alt keramik starter som en simpel klump ler - herfra er det kun fantasien der sætter grænser. 

Processen fra ler til keramik er både hyggelig og fascinerende, men også tids- og tålmodighedskrævende. 

Lad os guide dig igennem processen, helt fra det rå ler, til det færdigglaserede emne. Mulighederne er mange, og vi vil til hver en tid være behjælpelige med råd og vejledning til dit projekt. 


Se eventuelt vores store udvalg af ler, glasur og glas her.