CERAMA TEMAKASSE

Temakasse - Blomster for livet

Et dusin røde roser

Med Ceramas Rose-kasse har du alt, hvad du skal bruge, for at komme godt i gang med at forme, farve og brænde dine egne unikke roser.  Du får ler og glasur til mange forsøg.

Det eneste du behøver udover kassen, er et godt arbejdsbord. Så kan du gå i gang.

I kassen finder du vores flotte hæfte ”Blomster for livet” med mange billeder af roser og en god vejledning fra A-Z.

Du kan selvfølgelig også arbejde mere frit ud fra din egen fantasi. Vejledningen er et tilbud om støtte. Du bestemmer selv.

I kassen finder du udover hæftet ”Blomster for livet” også 10 kg ler i en god professionel kvalitet, mindst 12 farvede glasstænger, en rød penselglasur, en pensel, en keramikblyant til detaljer, en svamp og lidt håndværktøj.

Vi har lavet rosekassen, fordi vi af erfaring ved, at det kan være svært at starte op på et keramikprojekt. Hvad skal jeg lave? Hvordan skal jeg lave det? Rosekassen afgrænser projektet og vejleder dig til, hvordan du kommer i mål.

Kassen er selvfølgelig også en oplagt gaveide.

Læs mere

Tidsforbrug

Du kan både vælge at lave roserne færdig af én gang eller dele oplevelsen op i flere etaper. Vi vil anbefale at du altid har mindst 1 time til rådighed inkl. forberedelse og oprydning. Du kan sagtens ende med at bruge meget mere tid. Det er vores erfaring at man nemt kommer i flow og glemmer tid og sted, når man arbejder med ler. Du kan evt. sætte en alarm, hvis du har en bagkant. Hvis du skal lave ler sammen med børn, så skal du nok regne med at de, uanset godt humør undervejs, maksimalt kan koncentrere sig i 1 time ad gangen. Hvis det er børn som bruger meget tid foran skærme kan deres koncentrationsevne være yderligere begrænset.

Ler bliver først keramik efter at det er blevet brændt i en keramikovn. Hvis du vil hele vejen med dine roser, så behøver du ikke selv at eje en keramikovn. Du kan finde et lokalt hotspot på www.cerama.dk og få hjælp af en lokal keramiker.

Vi håber du får glæde af kassen. Når du er færdig, er du meget velkommen til at dele dine roser med os. Vi finder gerne plads til dig på vores Facebook eller Instagramsider.

Flere muligheder

Har du lyst til at bruge andre farver eller spørge til teknikker, brændemetoder eller hvor du finder et hotspot med en keramikovn i nærheden af dig, er du altid velkommen til at kontakte en af vores rådgivere. Du kan finde en række gode FB-grupper, hvor du kan få inspiration og hjælp til næste skridt. Vi arbejder på at opbygge et landsdækkende netværk af keramikere, som tilbyder dig undervisning i deres eget værksted. Vi har hjulpet keramikere i mere end 40 år og vi hjælper også gerne dig. Du er velkommen til at ringe eller skrive til os.

Udviklet af

Rosekassen er udviklet af Cerama´s kunderådgivere i godt og hyggeligt samarbejde med ”Tirsdagspigerne” hos Sorring Lervarefabrik.

Køb nu

Føler dig inspireret? Se vores andre bokse nedenfor...