Cradle to Cradle
Glasuren er udviklet efter Cradle to Cradle (C2C) principperne - en global anerkendt certificering inspireret af naturen, hvor overskud af materiale fra den ene sæson indgår som næringsstoffer og basismateriale for den næste. Målet for produkter udviklet efter Cradle to Cradle principperne er at de udelukkende består af stoffer, der kan indgå i sunde kredsløb uden at skade mennesker og miljø.
Fordele for miljøet, er fordele for dig
Glasuren er defineret helt ned til 100 ppm (parts per million) og vurderet for indvirkningen på mennesker. Analysen er udført i regi af Vugge til Vugge Danmark, som er akkrediteret vurderingsorgan under Cradle to Cradle Products Innovation Institute.
- Rester af Ceramas Cradle to Cradle-penselglasur håndteres som almindeligt affald og flydende rester kan du uden problemer hælde ud i vasken.
- Du bidrager til et sundt arbejdsmiljø – på værkstedet eller i din undervisning på skoler og i institutioner.
- Du imødekommer det stigende ønske om miljøvenlige produkter hos dine kunder og er med til at støtte produktudvikling der bidrager positivt til et bæredygtigt samfund.
Kompromisløs kvalitet
Herudover skal glasuren naturligvis leve op til både æstetiske og tekniske krav. Den er robust, tåler opvaskemaskine og findes indtil videre i 15 smukke farver. Sortimentet indeholder både transparente, silkematte og heldækkende farver der brænder smukt på både lyse og mørke stentøjs/porcelænmasser. Med de nye glasurer arbejder Cerama frem mod en verden, hvor forbrug og produktion har en positiv effekt på både økonomi, miljø og mennesker.
Glasuren kan købes her.
Læs mere om Cradle to Cradle her.
Kontakt os gerne, hvis du vil høre mere om vores tilgang.