Sådan arbejder du med pulverglasur

Af Cerama

Sådan arbejder du med pulverglasur

Glaseringen er for mange kronen på værket, når det kommer til keramik. Glasur har åbenlyst dekorative egenskaber, men så sandelig også praktiske. En heldækkende, og krakeleringsfri glasur danner en hård overflade på keramikken, og sørger for at eksempelvis vaser og kopper kan holde vand.

Til forskel fra penselglasurer (se også blogindlæg: Glasering med penselglasur) er pulverglasurerne bedst egnet til at den forglødede skærv dyppes heri, eller overhældes med glasurblandingen. Glasuren kan også tilsætte en sprøjtepistol og herefter sprøjtes på emnet.

Pulverglasur skal “tilberedes” før brug. Det købes, som navnet angiver, i pulverform. Du skal derfor selv røre pulveret op med vand, før glasuren er klar til brug.

Hos Cerama har vi et bredt udvalg af pulverglasurer, både til lertøj og stentøj. Vi har i de følgende afsnit forsøgt at samle vores bedste anbefalinger, til en vellykket glasering med pulverglasurer.

Hvordan blander du din glasur?

  • Beskyt dig selv: Man bør altid bære maske når der arbejdes med glasur i pulverform. Om muligt er det at foretrække hvis man kan stå udendørs, mens pulveret røres sammen med vandet. 
  • Hæld langsomt: Når du hælder glasurpulveret i vandet, er det vigtigt, at du hælder det langsomt i under omrøring for at forhindre, at der kommer klumper. 
  • Få den rigtige tykkelse: Pas på ikke at hælde for meget vand op fra starten af. Det er altid nemmere at supplere med mere vand, hvis glasuren bliver for tyk. Som udgangspunkt bruger man ca. 8 dl. vand pr. kg. glasur. 
  • Udrør med en omrøre: Vi anbefaler, at du bruger en boremaskine med variabel hastighed og en omrører til at udrøre glasuren. Det gør arbejdet lettere for dig, og du er sikker på at få rørt blandingen helt igennem. Alternativt kan en grydeske af plastik også bruges.
  • ABM nr. 3: Når glasurpulveret er rørt godt sammen med vandet, kan du med fordel tilsætte  anti-bundfældningsmidlet ABM nr. 3, således kan du forhindre en hård bundfældning selv ved lang tids lagring. Man bruger ca. 2 spiseskeer pr. kilo pulverglasur. Det kan efter dette punkt være en fordel at lade glasuren stå i nogle timer, inden man fortsætter til næste trin, for at sikre at alle ingredienser er blevet opløst. 
  • Sigt blandingen: Til sidst skal glasurblandingen sigtes. Det gør man for at fjerne eventuelle urenheder samt rester af ikke udrørt glasur og ABM nr. 3. En sigte på 60 mesh er som regel tilstrækkelig. For at få glasuren igennem sigten kan du få brug for en blød gummiskinne, en dejskraber eller en ren opvaskebørste. Vær opmærksom på at der kan være enkelte effektglasurer som ikke bør sigtes, da man simpelthen kan risikere at si effekten ud af glasuren (vil være angivet under de pågældende glasurer i vores katalog).

    Du er nu klar til at måle flydetallet på din glasur. 

Flydetal

Alle glasurer har et vejledende flydetal, som fortæller, hvor tykt eller tyndt glasuren skal røres op. For at måle flydetallet skal du bruge en flydevægt, som er en aflang luftfyldt glascylinder, der er tung i den ene ende. Cylinderen har en skala fra 40 til 60. Når vægten nedsænkes i den oprørte glasur, vil den stille sig i lodret stilling og, alt efter glasurens tykkelse, synke ned mellem 40 og 60 på skalaen. Er flydetallet for højt eller lavt, justeres der med vand eller glasurpulver. Når flydetallet passer, er du klar til at glasere din keramik.

Glasurblanding – Trin for trin

  • Husk værnemidler, og ophold dig udendørs hvis muligt
  • Hæld vand og glasurpulver i en spand
  • Rør materialerne sammen med en omrører
  • Hæld ABM 3 i glasurblandingen og lad stå
  • Sigt blandingen gennem en sigte (60 mesh)
  • Rør i glasurblandingen og tjek flydetal
  • Glaser, stil til tørre og brænd i keramikovn herefter 


  • Start dit keramik-eventyr hos Cerama

    Hvis du elsker keramik, er Cerama det rette sted for dig. Hos os finder du en hel  verden af keramik, og Ceramas univers er både for dig der er helt ny inden for keramikken, og dig der er øvet.

    Mangler du inspiration til dit næste keramik projekt? Udforsk vores blog, hvor vi poster indlæg, der kan inspirere og informere dig om keramikkens store verden og mange begreber. Start dit keramik-eventyr i dag!