Ler som samtalepartner for børn og unge i forståelsen af sig selv og verden

Af Lena Stutz Vous folkeskolelærer og keramiker

Igennem hele menneskets historie har lerets formbarhed været anvendt til at skabe genstande som forbindelse mellem de indre mentale tilstande og den ydre materielle verden (Sholt & Gavron, 2006). De genstande som mennesket har skabt af ler har ikke kun været til praktisk brug, men har i høj grad været religiøse og spirituelle genstande og leret har også været brugt i de mange hulemalerier, som ligeledes har afbilledet en forbindelse mellem menneskets indre og ydre verden. Det er ved hjælp af hænderne at mennesket har skabt sig en forståelse af verden og af sig selv. 


Det første møde et lille barn har med verden sker gennem berøring og den første læring sker ved hjælp af hænderne. Barnet får et begreb af sig selv og verden omkring ved at række ud og røre ved den.
Barnets og den unges krop er en stor del af psyken og tilstedeværelse, men kroppen kommunikerer ikke med ord, men med bevægelser, sanser og følelser. I de tilfælde hvor barnet oplever at ordene slipper op eller ikke kommer ud, kan det være en mulighed at lade kroppen udtrykke sig i stedet. Her er ler en rigtig god og ordløs samtalepartner. Det er lerets formbarhed, styrke og fasthed som er en utrolig modtager og respondent til barnets følelser og impulser.
Det kan være når børn og unge oplever tab, skilsmisse eller på anden måde er sårbare, at ordene ikke rækker eller er tilstrækkelige til at udtrykke de følelser og tanker som opstår. Eller når det er svært at tale om at være tilstede i en krop som vokser eller har udfordringer. Under disse omstændigheder kan det frie arbejde med ler gøre det nemmere at udtrykke sig og bearbejde følelser og tanker.

Ler som samtalepartner i ”processens dialog”

Når barnet arbejder med ler foregår det som kaldes ”processens dialog”. Det er en ordløs dialog mellem den skabende og leret. Barnet deltager naturligt i processens dialog ved at stillet et spørgsmål gennem sine hænder og værktøj til det materiale der arbejdes med. Spørgsmålet kan handle om hvordan man får fremstillet en ønsket kop, eller den rette overflade eller om man overhovedet kan stole på sine hænders kræfter. Spørgsmålet stilles i det barnet rører ved, slår til eller ælter leret og svaret kommer med det samme, men uden ord. Svaret kommer igennem den modstand eller eftergivenhed leret har og er en sanselig og kinæstetisk oplevelse. Disse kropslige samtaler mellem barn og ler, sker konstant under hele processen (Illum, 2004).
Hvis barnets spørgsmål omhandler forståelsen af mening med sig selv og andre, kan leret lære barnet at man kan skabe og forme sin egen mening og at meningen er foranderlig og dermed ikke op til nogen at determinere.

Ler for sårbare børn og unge

For børn og unge i sorg eller i sårbare situationer er ler en meget eftergivende samtalepartner, hvor meget kan lade sig gøre og hvor alt kan gøres om, så barnet oplever en følelse af mestring og forståelse. Leret er et materiale som faciliterer et mere spontan og ukontrolleret udtryk. Dets formbare egenskaber forbundet med en styrke og fasthed gør det muligt at forme sig frem til et udtryk som kan forblive og fastholdes i tid.
Der sker også et meget gavnligt samspil mellem voksen og barn når man leger og arbejder med ler i en læringssituation. Det understøtter barnets behov for hjælp og omsorg fra en voksen i situationer hvor det ikke selv kan forstå og mestre ting.
Den voksnes rolle i barnets liv bliver sat i perspektiv gennem arbejdet med ler. Det sker naturligt idet læreren igennem leg hjælper barnet med at løse udfordringer, lære teknikker, måder at bearbejde leret og er til stede som samtalepartner for det der måtte komme op i løbet af tiden de tilbringer sammen. De erfaringer barnet får med sig fra arbejdet og legen med ler har også den vigtige funktion at skabe et naturligt fundament for videre terapiforløb og skolegang med voksne/barn relationer (White, i Schaefer & Kaduson, 2002).



Ler og psykologisk trivsel

Udover den tavse og kropslige dialog opfylder arbejdet med ler også tre vigtige elementer for barnets følelse af psykologisk trivsel som beskrevet i Anne Kirketerps arbejde med craft psykologi. Det opfylder følelsen af kompetence og mestring, samhørighed med andre og verden og autonomi.
Derudover er det nemt at komme i en tilstand af flow og tankefrihed idet man hurtigt kan få et ønsket udtryk da leret er så formbart og kan formes og manipuleres med mange teknikker og værktøjer. Det gør det nemt for barnet at føle sig kompetent og i stand til frit at handle på egne følelser og ideer (Kirketerp, 2020).